SØG - mellem flere end 8 millioner bøger:
Viser: Feedback og vurdering for læring
Feedback og vurdering for læring
John Hattie, Helen Timperley, Therese N. Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Clarie Ellen Weinstein, Rune Andreassen og Trude Slemmen Wille.
(2013)
Sprog: Dansk
om ca. 3 hverdage
Detaljer om varen
- 1. Udgave
- Paperback: 228 sider
- Udgiver: Dafolo (Februar 2013)
- Forfattere: John Hattie, Helen Timperley, Therese N. Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Clarie Ellen Weinstein, Rune Andreassen og Trude Slemmen Wille.
- ISBN: 9788772816852
Feedback og vurdering for læring
Denne antologi præsenterer både teoretiske perspektiver på og praktiske erfaringer med feedback og vurdering for læring fra både danske og udenlandske forskere og praktikere.
Feedback beskrives af den new zealandske læringsforsker John Hattie som en af de mest centrale faktorer, når det kommer til at fremme og styrke elevernes læring. John Hattie slog for alvor sit navn fast, da han i 2009 udgav Visible Learning, verdens hidtil mest omfattende forskningsoversigt, der bestod af en syntese af over 800 metaanalyser af faktorer, der påvirker elevers læring. Og her var de væsentligste faktorer blandt andet elevens selvvurdering, formativ vurdering (vurdering for læring) og feedback.
Denne antologi indledes med en helt central artikel om betydningen af feedback, nemlig 'Styrken ved feedback', skrevet af John Hattie og hans kollega ved University of Auckland, Helen Timperley. Artiklen blev første gang udgivet i 2007 og anses for at være en nøgleartikel inden for evalueringsfeltet. Den omhandler den feedback og vurdering, som er fremadrettet og læringsorienteret, med andre ord feedback og vurdering for læring. Dette fokus på læring og læringsprocessens mål fastholdes i artiklens tre centrale feedbackspørgsmål, som læreren må stille eleven, og som eleven må (lære at) stille sig selv:
- Hvor er jeg på vej hen?
- Hvordan klarer jeg mig?
- Hvor skal jeg hen herfra?
Med Hattie og Timperleys artikel som omdrejningspunkt præsenterer denne antologi en række artikler, der alle på forskellig vis behandler feedback og vurdering for læring netop ud fra den præmis, at synliggørelse af læring og af læringens rammer og betingelser udgør de væsentligste faktorer i forhold til at forbedre elevernes læringsudbytte.
Antologiens forfattere er: Helle Bjerresgaard, John Hattie og Helen Timperley, Mads Hermansen, Therese N. Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Clarie Ellen Weinstein, Ivar Bråten og Rune Andreassen og Trude Slemmen Wille.