SØG - mellem flere end 8 millioner bøger:
Viser: Hvidbog - Ventilation af eksisterende etageboliger - Erfaringsopsamling og anbefalinger
Hvidbog - Ventilation af eksisterende etageboliger
Erfaringsopsamling og anbefalinger
Alireza Afshari, Henrik N. Knudsen, Jesper Kragh, Lars Gunnarsen, Niels Christian Bergsøe og Peter Vogelius
(2020)
Sprog: Dansk
Detaljer om varen
- 1. Udgave
- Paperback: 60 sider
- Udgiver: Statens Byggeforskningsinstitut (Juni 2020)
- Forfattere: Alireza Afshari, Henrik N. Knudsen, Jesper Kragh, Lars Gunnarsen, Niels Christian Bergsøe og Peter Vogelius
- ISBN: 9788756319515
Hvidbogens formål er at tilvejebringe et vidensoverblik og fremme vidensdeling, så renovering af ventilationssystemer i etageboligbyggeriet fremover kan få et bedre udgangspunkt for renoveringsprocessen. I sidste ende er målet, at der opnås velfungerende, driftssikre og vedligeholdelsesvenlige ventilationsløsninger, som bidrager til et sundt og komfortabelt indeklima. Hvidbogen er baseret på den viden, der blev indsamlet under et forstudie og tre åbne dialogmøder afholdt for interesserede beboere og professionelle fra ventilationsbranchen.
I 6 overordnede kapitler behandler hvidbogen emnerne: Ventilationssystemer, lovgivning og standarder, beboernes oplevelser, sundhed og komfort, renoveringsprocessen og drift og vedligeholdelse. Hvert kapitel beskriver den nuværende viden og afsluttes med nogle anbefalinger til overvejelser og undersøgelser af forhold, som der bør fokuseres på fremadrettet for at løse nogle af de mange udfordringer, der er ved renovering og drift af eksisterende etageboligers ventilationssystemer.
Der er en række emner relateret til kravene i bygningsreglementet, hvor det anbefales, at der foretages undersøgelser af, om kravene skal udbygges, skærpes eller tydeliggøres.
Beboerundersøgelser viser, at beboernes tilfredshed generelt stiger efter renoveringer, hvor der installeres mekaniske ventilationssystemer.
Undersøgelserne viser dog også, at der er plads til forbedringer, fx ved at reducere støjgener fra komponenter eller forhindre ”lydveje”, hvor støj overføres fra et rum til et naborum eller fra en bolig til en anden bolig samt selve renoveringsprocessen, hvor beboerinddragelse og uddannelse af driftspersonalet er vigtige elementer for at opnå højere beboertilfredshed og velfungerende ventilationsanlæg.