SØG - mellem flere end 8 millioner bøger:
Viser: Den Store Plan - Debatbog om grøn omstilling
Den Store Plan
Debatbog om grøn omstilling
Sten Melson
(2021)
Sprog: Dansk
Detaljer om varen
- 1. Udgave
- Paperback: 116 sider
- Udgiver: Books on Demand (Januar 2021)
- ISBN: 9788743030317
Brint kommer til at erstatte kul, olie og gas. Vi skal øge andelen af grøn energi til 100%. Det forudsætter, at vi kan lagre energi på dage med overskud og forbruge den på dagen med underskud af grøn strøm. Brint er det eneste medie, der kan skaleres op til de energimængder, vi har behov for. Balancen i elnettet er den krumtap, den grønne omstilling drejer om. Vi skal bygge brintanlæg, der består af elektrolyseanlæg, brintlager og elproduktionsanlæg, der kører på den lagrede brint.
Der et store tab ved elektrolyse og ved elfremstilling med brændselsceller eller brint-gasturbiner. Tabet har form af varme. Denne varme skal flyttes over i vores fjernvarmesystemer med varmepumper. Herved fortrænger den brændsel på varmecentralerne, og vi får verdens billigste løsning på balanceproblemet i elnettet. Samtidig kan vi forsyne transportsektoren og resten af samfundet med den brint, der bliver brug for.
De nuværende naturgasområder skal omstilles til fjernvarme. Det er den billigste og teknisk bedste løsning, og det åbner nye muligheder for at bygge brintanlæg, hvis overskudsvarme kan nyttiggøres.
Brintteknologien er allerede i dag så udviklet, at vi kan påbegynde omstillingen med det samme. Den Store Plan giver et indblik i, hvad der sker indenfor brintteknologi i verden i dag.
Den Store Plan tegner de store linjer i planen og lægger op til en debat om den konkrete udformning af den grønne omstilling i Danmark.