SØG - mellem flere end 8 millioner bøger:
Viser: Stauning og Grønland - Kampen om den arktiske koloni mellem de to verdenskrige
Stauning og Grønland
Kampen om den arktiske koloni mellem de to verdenskrige
Nils Nørgaard
(2024)
Sprog: Dansk
Detaljer om varen
- 1. Udgave
- Indbundet: 264 sider
- Udgiver: Gads Forlag (Juni 2024)
- ISBN: 9788712074106
Stauning og Grønland er beretningen om Danmark og Grønlands skæbnefællesskab. Historien bliver i høj grad fortalt gennem de personer, som deltog i kampen på Thorvald Staunings side. Ikke mindst Knud Rasmussen og de andre, som hjalp ham med at vinde retssagen mod Norge ved Den Internationale Domstol i Haag. Den opsigtsvækkende sag løb over to år efter at Norge havde okkuperet en stor del af Østgrønland i 1931.
Bogen beskriver de personer og begivenheder, som tegnede den danske politik i Grønland mellem de to verdenskrige. I en tid hvor både USA og Norge for alvor begyndte at sværme omkring Grønland. Ikke tidligere publiceret arkivmateriale fra blandt andet Staunings personlige arkiv er med til at belyse, hvordan verdens største ø også i tiden op til Anden Verdenskrig var en kampplads for strategiske, økonomiske og nationale interesser – ofte hen over hovedet på grønlænderne selv.
Niels Nørgaard, født 1955, har i en længere årrække været journalist på dagbladet Politiken, bl.a. som indlandsredaktør, debatredaktør og Læsernes Redaktør. Som skrivende har han især dækket miljø-, energi- og klimaområdet.