Viser: Søfartsregler I & II
Søfartsregler I & II
Jesper Dyre Jespersen
(2014)
Sprog: Dansk
Detaljer om varen
- 4. Udgave
- Hæftet
- Udgiver: Karnov Group Denmark (Juli 2014)
- ISBN: 9788761935649
Søfartsregler I & II: Kommentarer til Lov om søfarendes ansættelsesforhold og Lov om sikkerhed til søs
Bogen giver en bred orientering om de forhold, der har betydning for søfarendes sikkerhed og sundhed samt søfarendes sociale vilkår om bord. Værket består af to bøger, samlet i ét bind.
Søfartsregler I indeholder lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. og lov om skibes besætning med kommentarer. Udvalgte domseksempler illustrerer forståelsen af bestemmelserne.
Søfartsregler II indeholder den samlede lov om sikkerhed til søs og gennemgår desuden relevante dele af søloven, herunder:
- Hvad det vil sige at anses som dansk ejer af skib
- Skibsførerens og de søfarendes pligter og ansvar
- Reglerne om søulykkesopklaring
- Strafansvar, især samlet i lov om sikkerhed til søs.
Nyt i 4. udgave
Bogen er bl.a. opdateret i forhold til ILO’s seneste konvention vedrørende søfarende, nemlig Maritime Labour Convention, forkortet til MLC. Konventionen trådte i kraft internationalt den 20. august 2013. Sammen med STCW, Standards of Training, Certification and Watchkeeping for Seafarers, SOLAS, Safety of Life at Sea, og MARPOL, Prevention of Pollution from Ships, udgør MLC grundpillerne i den internationale maritime regulering.
Vedtagelsen af MLC har bevirket, at det har været nødvendigt at revidere visse danske søfartslove, ikke mindst Sømandsloven, bl.a. fordi det har været nødvendigt at fastlægge en definition på begrebet “søfarende”.
Begrebet “sømand” er udgået af lovteksterne og Sømandsloven har ændret navn til “Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.”
Målgruppe
Bogen retter sig mod faget Søfartsregler i maskinmesteruddannelsen (Marine Engineer), men kan også anvendes i andre søfartsuddannelser, hvor der er brug for en bred orientering om søfarten.
Om forfatteren
Forfatteren er Jesper Dyre Jespersen, cand.jur. og forfatter til opslagsværket Danske Søfartslove og af lærebøger i Søret og Skibsadministration.