Viser: Lederskabelse - det personlige lederskab
Lederskabelse Vital Source e-bog
Poula Helth
(2023)
Lederskabelse
det personlige lederskab
Poula Helth (red.)
(2023)
Sprog: Dansk
Detaljer om varen
- 5. Udgave
- Vital Source searchable e-book (Fixed pages)
- Udgiver: Samfundslitteratur (December 2023)
- ISBN: 9788759344040
Lederskabelse – Det personlige lederskab 5. udgave er blevet gennemgående revideret, alle kapitler er opdaterede og der er også nye kapitler.
Lederskabet er under pres, og der er behov for viden om, hvordan ledere og deres organisationer kan være bedre rustet til de mange krav, der er til dem. Det personlige lederskab er en væsentlig del af ledelse. Hvis ledelsesopgaven skal lykkes under de ofte uforudsigelige og foranderlige vilkår, som hersker i mange organisationer, skal lederen investere i sig selv. Det gælder lederens forståelse og håndtering af komplekse og tilsyneladende uløselige problemer, som fylder verden i dag og det gælder også en ny forståelse af medarbejdere og borgere, som ledere er afhængige af. Med baggrund i ledelsesforskning og praksisnære eksempler viser bogens forfattere, hvordan lederen skaber god ledelse ved at iagttage, reflektere og handle i praksis. Gennem bogens kapitler får lederen forskningsbaseret viden inden for en række væsentlige aspekter af lederskabets udvikling.
Bogen indeholder følgende kapitler:
Refleksiv ledelse - Refleksivitet i ledelse i praksis - Coaching som inspiration til dialogbaseret lederskab - Forandringens lederskab - Hvordan kollaborativ ledelse kan ruste os til fremtiden - Læring i praksis gennem æstetisk lederskab - HRM og det personlige lederskab - Ledelse af selvledelse - Transformér vilde problemer til lokal stedsbaseret bærekraft - Det personlige lederskab i transition - Ledelse, magt og etik - Ledelse i grupper - Ledelse og eksistens − Ledelse og autoritet
Lederskabelse – Det personlige lederskab har i en årrække været en populær indføring i udviklingen af det personlige lederskab på en række af landets lederuddannelser. Bogen bruges som basislitteratur på diplom- og masteruddannelser samt på interne udviklingsforløb for ledere i virksomheder og i det offentlige. Den er også velegnet til selvstudie for enhver leder, som ønsker at udvikle sit personlige lederskab.