Viser: Lise Meitner og spaltningen af uran

Lise Meitner og spaltningen af uran

Lise Meitner og spaltningen af uran

Preben Hartmann-Petersen
(2005)
Sprog: Dansk
Praxis - Nyt Teknisk Forlag
172,00 kr.
Denne bog er desværre udsolgt fra forlaget og kan derfor ikke skaffes. Vi beklager.

Detaljer om varen

  • Hæftet: 92 sider
  • Udgiver: Praxis - Nyt Teknisk Forlag (November 2005)
  • ISBN: 9788750209706
Den verdensberømte østrigske fysiker Lise Meitners liv blev præget af hendes jødiske baggrund, og af at hun var kvinde i en mandsdomineret forskerverden.

Femten gange blev hun nomineret til en Nobelpris, men opnåede aldrig at få denne blandt alle priser mest eftertragtede. Da hun i 1938 tvinges til at forlade et nazistisk Tyskland, og hermed opgive et nært og mangeårigt, succesfuldt samarbejde med den tyske kemiker Otto Hahn, tager han hele æren for det arbejde, de sammen havde udført, og som ender med en Nobelpris til ham alene.

Imidlertid blev det Lise Meitner, der som flygtning i Sverige forklarede, hvad Hahn og hans medarbejder Fritz Strassmann havde observeret i laboratoriet, men ikke selv kunne gøre rede for, og som lagde grunden til en forståelse af fissionsprocessen, dvs. den proces, der forløber, når f.eks. en atombombe bringes til sprængning. Selv tog hun afstand fra enhver anvendelse af atomenergi i krigsøjemed.

Bogen beskriver den trygge barndom i Østrig, hendes lykkelige år i Tyskland, et i begyndelsen meget ugæstfrit Sverige og en livsafslutning i England, hvor hun omsider får den internationale anerkendelse, hun til fulde fortjente.

Preben Hartmann-Petersen er kemiker, tilknyttet Laborantskolen i København. Han er forfatter og medforfatter til en række videnskabelige og populærvidenskabelige bøger.

Viden forpligter

Har du viden, som andre ingeniører eller ingeniørstuderende kan anvende og drage fordel af - måske i form af en hånd- eller lærebog?


Så vil vi opfordre dig til at give din viden videre til gavn for dine kollegaer i faget, såvel som for de kommende generationer af ingeniører.

At skrive en bog kan virke som en voldsom opgave – men vi kan hjælpe og vejlede dig gennem processen – og bistå med både praktisk og med redaktionel hjælp.

Uanset om du blot har en løs idé, en synopsis, eller måske et hel- eller halvfærdigt manuskript, hører vi gerne fra dig, så kan vi hjælpe med at videreudvikle din idé til en færdig bog.

Send os dit materiale på forlag@polyteknisk.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Læs mere om at blive forfatter