Hjem

Hvorfor bruge undervisningstid på fjollede og ofte absurde konspirationsteorier? Fordi det er vigtigt, at eleverne kan genkende og afvise en konspirationsteori!

Skal man bekæmpe konspirationsteorierne, må man først forstå dem. Hvem stod bag? giver eleven indsigt i konspirationsteoriers opståen, konstruktion og funktion.

I det moderne informationssamfund er der nærmest ubegrænsede muligheder for at fremsætte og udbrede al slags viden. Det har gjort konspirationsteorierne til hvermandseje. Og det er et problem. For når en amerikansk præsident eksempelvis anklages for at stå bag et terrorangreb på sit eget land, eller når et åbenlyst forfalsket dokument om en verdensomspændende jødekonspiration stadig cirkulerer, betyder det, at fortiden fortolkes på et falsk grundlag.

Bogen indleder med en grundig gennemgang af, hvad en konspirationsteori er. Her fokuserer forfatterne bl.a. på konspirationsteorien som et historisk, psykologisk, samfunds­mæssigt og religiøst fænomen. Herefter følger 21 teoritekster samt 20 cases fordelt på fire hovedemner: Jødekonspirationen, Eurabia, 11. september og hemmelige selskaber. Bogens del fire viser, hvordan man kan arbejde med emnet både tværfagligt og i de enkelte fag.

Eleven lærer at forholde sig kritisk til konspirationsteoriernes form såvel som indhold. For ser vi konspirationer overalt, mister vi troen på den enkelte borgers mulighed for at gøre en forskel, og vi taber verdens reelle årsagssammenhænge af syne.

Bogen er tilrettelagt til ungdomsuddannelserne, hvor den kan bruges i blandt andet historie, psykologi, samfundsfag og religion samt i tværfaglige sammenhænge.

Christian Vollmond er cand.mag. i historie og religion og lektor ved Københavns VUC. Mads Aamand Hansen er cand.mag. i religion og psykologi og lektor ved Københavns VUC.