SØG - mellem flere end 8 millioner bøger:
Viser: Oplevelsessamfundet - om det vigtige i at opdage, at dit liv består af andet end oplevelser
Oplevelsessamfundet Vital Source e-bog
Svend Brinkmann
(2023)
Oplevelsessamfundet
om det vigtige i at opdage, at dit liv består af andet end oplevelser
Svend Brinkmann
(2023)
Sprog: Dansk
om ca. 2 hverdage
Detaljer om varen
- 1. Udgave
- Vital Source E-book
- Udgiver: Samfundslitteratur (November 2023)
- ISBN: 9788759343418
Var det en god oplevelse?
Sådan bliver vi ofte spurgt, uanset om vi har besøgt et
offentligt toilet, bestilt en vare på internettet eller været til en
begravelse. Vi lever i et oplevelsessamfund, hvor enhver værdi gøres op i, om
individet har fået en god oplevelse, og hvor oplevelsesøkonomien er vokset
enormt ved at appellere til forbrugernes begær efter underholdning.
I oplevelsessamfundet er oplevelser blevet kampplads for
mange af tidens debatter. Man er på den ene side krænket, hvis man oplever at
være krænket, men på den anden side kan en kritik også altid affejes med
henvisning til, at noget bare var en subjektiv oplevelse. Problemet for begge
sider er, at tidens diskussioner har svært ved at bevæge sig ud over det
subjektive. Oplevelsessamfundets debatter kortslutter, når de ikke længere
handler om, hvordan verden er, men kun om, hvordan den opleves.
I denne bog introducerer Svend Brinkmann ideen om
oplevelsessamfundet på dansk, analyserer kritisk dets grundlæggende
funktionsmåde og leverer et bud på en forståelse af mennesker, der ikke spærrer
dem inde i psykologiserede oplevelsesrum. Vi er ikke bare i verden i kraft af
subjektive oplevelser. Vi må insistere på en fælles, objektiv virkelighed, hvis
vi skal leve fornuftigt sammen og løse tidens store problemer.